MUS samtale regler: Sådan får du mest muligt ud af MUS

MUS samtale regler: Sådan får du mest muligt ud af MUS

Hvilke skrevne og uskrevne regler bør man tage højde for under sin MUS samtale.

Per Boetius Andersen

Skrevet af Per Boetius Andersen - 12/8/2019

De fleste MUS samtale regler er uskrevne, og derfor er der tale om gode råd og retningslinjer frem for specifikke regler, når fagforeningen HK på deres hjemmeside kommer med forslag til, hvordan man får mest ud af MUS. Artiklen er relevant for både ledere og medarbejdere, men retter sig nok mest mod medarbejderne.

Forfatteren skal have ros for at gøre artiklen så overskuelig. Især fordi man kan navigere rundt via en indholdsoversigt, der hele tiden er tilgængelig på skærmen.

HK forklarer indledningsvis, at man har et formelt krav på en årlig MUS som offentligt ansat i Danmark. På private arbejdspladser er det ikke et krav, men HK og Dansk Erhverv anbefaler stadig, at ledere afholder MUS med deres medarbejdere en gang om året.

MUS samtale regler:

Udover at understrege de gængse opfordringer om grundig forberedelse, nærvær under selve samtalen og fokus på struktureret opfølgning, beskæftiger artiklen sig også med følgende interessante områder:

  1. Må jeg tale om løn til MUS samtalen?
  2. Hvad gør jeg hvis min chef er ubehagelig?
  3. Hvilke (MUSe)fælder kan man risikere at ryge i?
  4. Hvordan formidler man bedst kritik/krav under samtalen?

Løn og MUS:

HK mener ikke, at det er decideret forkert, at tale om løn under MUS samtalen. Dog er det essentielt, at det passer ind i det, der i øvrigt tales om. Er man som medarbejder i stand til at påpege nogle områder, hvor man har udviklet sig fagligt, tilegnet sig nye kompetencer og påtaget sig mere ansvar, giver det umiddelbart god mening at tale om, hvordan dette kan belønnes af arbejdspladsen.

Løn og MUS er et emne, der generelt meget delte meninger om. Der er nemlig en risiko for, at MUS samtalen kan få karakter af en forhandling frem for en udviklende dialog. Leder og medarbejder skal meget gerne forblive “på samme side” og forholde sig til fælles mål og udviklingsområder. Derfor kan man argumentere for, at lønforhandlingen bør gemmes til et andet møde. Man kan dog med fordel henvise til de pointer, der er blevet bragt op til udviklingssamtalen.

Ubehagelig chef:

Skulle det mod forventning ske, at en chef taler ned til sin medarbejder eller opfører sig decideret onskabsfuldt, har HK også et råd. HK opfordrer til, at man undgår at tage konflikten på stedet, men går i dialog med sine kollegaer. Undersøg om de har oplevet noget lignende. Derefter bør man kontakte sin tillidsrepræsentant og evt. fagforeningen, så man kan blive hjulpet videre i sagen.

(MUSe)fælder omkring MUS samtale regler:

HK har identificeret nogle områder, som man bør være opmærksom op. Hvis man kan genkende et af følgende punkter, bør man tage kontakt til sin tillidsrepræsentant og/eller fagforening:

  1. MUS er stort set den eneste gang om året, du taler med din chef.
  2. Du går i et helt år og ruger over stress, uenigheder med kollegaerne eller ønske om et kursus, fordi du kun tør bringe den slags op til MUS.
  3. MUS gør dig utilpas, fordi der er et dårligt arbejdsmiljø, og det derfor er intimiderende at skulle sidde alene over for chefen.
  4. Grundet en tæt relation til chefen, kommer du til at buse ud med alt for mange personlige ting til MUS.
  5. Du føler, du har talt over dig og frygter, din chef vil bruge det imod dig.
  6. MUS udskyders af enten dig eller din chef. Det sender et signal om, at MUS ikke tages alvorligt, og måske bliver det glemt at lave en ny aftale.
  7. Du eller din chef har ikke forberedt jer til MUS, og derfor får I en ustruktureret samtale om løst og fast – uden at få evalueret, sat nye mål eller udviklet noget som helst.
  8. Der bliver slet ikke fulgt op på MUS.

Du kan læse mere om MUS-samtaler, og hvorfor de ikke er spild af tid, hvis bare de bliver afholdt rigtigt.

Formidling af kritik/krav:

I dette afsnit byder arbejds- og erhvervspsykolog Lene Sheila Gjørup fra CopenPsyk og retorikeksperter (rhetorica.dk) ind med nogle tips. Hun kommer med forslag til, hvordan man kan formulere kritiske pointer. Er der en risiko for, at dine pointer kan blive opfattet negativt, kan det nemlig imødekommes. Lene giver både forslag til konkrete formuleringer, ens egen indstilling og pointer angående kropssprog. Disse råd/pointer er nyttig viden, da de kan benyttes i mange andre situationer også.

I artiklen er der udover ovenstående uddrag også andre mere generelle afsnit, der kan være nyttig viden. Bl.a. er der forslag til en god forberedelse, samt hvordan man bør følge op på samtalerne.

Konklusionen må være, at der er retningslinjer, som går igen i denne og andre artikler om god MUS skik, men i sidste ende er det op til den enkelte arbejdsplads, hvilke MUS samtale regler (eller hvilken MUS kultur), man vælger at håndhæve internt – fx. når det kommer til lønforhandling og struktur.

Læs hele artiklen hér

Skal din MUS-proces også sættes i system?

Det er både nemmere og billigere end du tror

Streamer
Per Boetius Andersen

Per Boetius Andersen

Per er medstifter af MUSsamtale.dk, og er uddannet kandidat i psykologi og erhvervsøkonomi fra Copenhagen Business School samt reserveofficer i Forsvaret. Han har mere end 15 års erfaring med udvikling af digitale produkter/services, og kan således tilbyde rådgivning inden for både digitalisering, HR, ledelse og forretningsudvikling.

Hvad vil du læse mere om?