Skrevet den 30/8/2024
Er du bange for din MUS-samtale?
Du er altså ikke den eneste, og årsagen til at folk er bekymrede for MUS-samtalen er typisk en anspændt relation til nærmeste leder, og at man derfor frygter, at MUS-samtalen skal udvikle sig til en ”afhøring” frem for en konstruktiv dialog.
Uanset hvad årsagen er, bør du reagere på den manglende lyst til at deltage i udviklingsinitiativer, for det er et meget tydeligt tegn på, at der er noget i dit arbejdsliv, som ikke fungerer hensigtsmæssigt, og det bør håndteres, før problemet får lov til at vokse sig større.
Vi får tit spørgsmålet; Kan man sige nej tak til en MUS samtale? Det kan man i princippet godt, da MUS-samtalen skal anses som et tilbud fra arbejdsgiver. Dog fraråder vi, at man melder fra til sin MUS, da det i de fleste virksomheder forventes, at medarbejderne støtter op om konceptet, og i værste fald vil det blive opfattet som et tegn på, at du ikke engagerer dig i din egen og arbejdspladsens udvikling, hvis du melder fra.
Derfor er det vores anbefaling, at du deltager, og du kan benytte dig af følgende råd, hvis du føler dig utryg ved MUS-samtalen:
Forberedelse:
Forberedelse er afgørende – især hvis der er spændinger i relationen til din leder. Sørg for at forberede dig godt, så du ved hvad du ønsker at tale om, og husk at MUS ikke er en eksamen eller en afhøring. Det er din mulighed for at præge din arbejdssituation og fremtid. Tænk over dine præstationer, udfordringer og mål. Hvad har fungeret godt, og hvad har været vanskeligt? Når du møder velforberedt op, er det nemmere at bevare fokus på det faglige og på dine personlige udviklingsmål, frem for at blive fanget i en potentiel konflikt. Husk også at overveje, om der er spørgsmål, som du gerne vil stille din leder angående dine udviklingsmuligheder.
Sæt rammerne:
Er der noget ved samtalens format, der gør dig utryg, så kan du foreslå ændringer. For eksempel man du bede om at få en bisidder med til samtalen. Bisidder kan være en af arbejdspladsens tillidsrepræsentanter eller en fra HR-afdelingen. De kan tilbyde vejledning og hjælpe dig med at forberede dig på samtalen. I nogle tilfælde kan de også være med til at formidle en bedre dialog mellem dig og din leder.
Åben dialog:
Vær ærlig omkring dine bekymringer. Ved at få sagt, at du er utilpas ved samtalen allerede fra starten, kan du få en dialog med din leder om, hvad årsagen kan være. Oftest finder man ud af, at det slet ikke behøver være en ubehagelig oplevelse, men måske er det bare misforståede forventninger til, hvordan samtalen skal forløbe.
Fokuser på det positive:
Husk at formålet med samtalen er at støtte dig og din udvikling på arbejdspladsen. Det er jo i din interesse at få indflydelse på dit eget arbejdsliv. I sidste ende kan du altid trække dig fra samtalen, hvis ikke den bevæger sig i en konstruktiv retning, og du føler ubehag undervejs.
Undgå konflikt:
Uanset hvad der sker under MUS-samtalen, bør du aldrig tage konflikten på stedet. Du er naturligvis i din gode ret til at forklare, hvor du er uenig, men hvis du og din chef ikke kan nå til enighed, eller stemningen bliver anspændt, bør du undgå konflikten, men blot notere din leders synspunkter. Efterfølgende kan du tale med dine kollegaer og undersøge, om de oplever noget tilsvarende og derefter kontakte jeres tillidsmand og eventuelt fagforeningen, så du kan blive hjulpet videre.
Seneste artikler
Skrevet den 30/8/2024
Er du bange for din MUS-samtale?
Skrevet den 30/8/2024
MUS eller MU-samtale (medarbejder-udviklings-samtale)
Skrevet den 20/5/2024
Leder! Sådan opnår du den bedste MUS-samtale forberedelse
Skrevet den 06/5/2024
Onboarding – Skab succes fra dag ét!
Skrevet den 28/2/2024
Trivselsmåling – hellere for ofte end for sent
Skrevet den 18/10/2023
Værdier, MUS og trivselsundersøgelser
Skrevet den 28/6/2023
Fortrolighed og GDPR i MUS-samtaler og APV-undersøgelser
Skrevet den 07/3/2023
Har du glemt MUS-samtalen? Det kan blive dyrt…
Skrevet den 28/1/2022
Arbejdsglæde og Trivsel på Fremtidens Arbejdsplads
Skrevet den 09/6/2021
MUS som ledelsesværktøj – interview med Ellen Merete Juul
Skrevet den 21/5/2021
Få dine medarbejdere godt tilbage på arbejdspladsen
Skrevet den 13/4/2021
Er MUS-samtaler spild af tid?
Skrevet den 10/3/2021
MUS – er det obligatorisk, lovpligtigt eller frivilligt?
Skrevet den 15/11/2020
Skema til MUS samtale – Sådan får du hjælp til at definere en god spørgeramme.
Skrevet den 28/7/2020
Inspiration til den gode MUS samtale: Sci-fi roman inspireret af MUS-samtaler
Skrevet den 15/5/2020
MUS samtale og løn – hvordan hænger det sammen?
Skrevet den 30/3/2020
Sådan opnår du gode alternative MUS-samtaler over telefon, Skype eller lignende
Skrevet den 12/8/2019
MUS samtale regler: Sådan får du mest muligt ud af MUS
Skrevet den 23/3/2018
Interessant podcast om erfaringer med MUS
Skrevet den 22/8/2017
IT-system gjorde MUS samtaler mere intime på sygehus
Skrevet den 16/5/2017
Offentlig ansat kritiserer MUS skemaer: »De er virkelig kedelige«
Skrevet den 09/1/2017
Håndbog til ledere i det offentlige
Lær fra de bedste - vores kunder
Her kan du læse vores kunders historier, om hvordan de fik digitaliseret ders MUS-process Læs alle