Gennem dialoger med vores kunder om onboarding af nye medarbejdere, står det klart, hvor afgørende det er, at virksomheder har velstrukturerede processer og faste dialoger på plads for at sikre, at nye medarbejdere bliver budt velkommen på en effektiv og meningsfuld måde.
Hvad menes der med onboarding?
Onboarding er et engelsk begreb, som betyder at introducere nye medarbejdere til arbejdspladsen og arbejdsopgaverne. Det er en vigtig proces, som handler om mere end blot at udlevere adgangskort og pege på et skrivebord. Det er en strategisk tilgang til at integrere og introducere nye medarbejdere til virksomhedens kultur, værdier, arbejdsopgaver og forventninger.
Onboarding går ud på at give en ny medarbejder den nødvendige viden og støtte, samt de ressourcer vedkommende har brug for, for at kunne trives og lykkes i deres nye rolle. Det handler også om at etablere en forbindelse mellem den nye medarbejder og resten af teamet, hvilket er afgørende for at opbygge tillid, samarbejde og engagement fra begge sider.
Hvorfor er god onboarding vigtigt?
En onboardingproces giver nye medarbejdere forståelse af virksomhedens værdier, mission og kultur. Er onboardingen effektiv, vil indsatsen reducere den tid, det tager for den nye medarbejder at blive fuldt integreret og produktiv i sin nye rolle. Derudover styrker god onboarding medarbejderens loyalitet over for virksomheden, og øger sandsynligheden for, at vedkommende bliver et succesfuldt teammedlem på lang sigt.
Uden klare processer og retningslinjer kan en ny medarbejders introduktion til arbejdspladsen let blive forvirrende og ineffektiv.
Læs også denne artikel om hvorfor regelmæssige trivselsmålinger er en vigtig indsats for at forebygge mistrivsel, og derfor kan spare virksomheden for store udgifter på længere sigt.
Hvorfor skal onboarding struktureres / sættes i system?
Ved at etablere faste processer sikrer virksomheden, at nye medarbejdere får den samme høje standard af introduktion og oplæring, uanset hvem der står for onboardingen. Det skaber sammenhæng og kontinuitet i hele virksomheden, og det bidrager til at opbygge et sundt og stærkt arbejdsmiljø. Samtidig gør systemunderstøttelse det nemmere for at HR/ledelsen at holde styr på, hvilke medarbejdere der er i gang med onboarding, samt hvor langt i processen de er.
Skal din MUS-proces også sættes i system?
Det er både nemmere og billigere end du tror
Hvad skal succesfuld onboarding indeholde?
For at opnå god onboarding bør man inddrage følgende vigtige komponenter:
1. Velkomstprogram: Introduktion af den nye medarbejder til virksomhedens mission, vision, værdier og kultur. Det kan være i form af en velkomstpræsentation fra ledelsen, en rundvisning på arbejdspladsen og en introduktion til nøglepersoner og teammedlemmer.
2. Oplæring og træning: Indledende træning i nødvendige færdigheder og opgaver relateret til den nye stilling. Det kan både være formel træning som workshops eller kurser, og uformel træning som mentoring eller ’job shadowing’ med erfarne kolleger.
3. Klar kommunikation: Tydelig kommunikation om forventninger, roller og ansvar. Det er vigtigt, at den nye medarbejder får en klar forståelse af, hvad der forventes, og hvordan de passer ind i virksomhedens overordnede mål.
4. Ressourceadgang: Adgang til de nødvendige ressourcer, værktøjer og systemer. Dette kan omfatte adgang til computere, arbejdstelefon, specifik software, arbejdsdokumenter og andre relevante materialer.
5. Opfølgning: Regelmæssig opfølgning og feedback fra ledelsen og kollegerne for at sikre, at den nye medarbejder får tilstrækkelig støtte og vejledning til at lykkes i deres nye rolle. Dette kan være i form af evalueringssamtaler, coaching og mentorordninger.
6. Social integration: Muligheder for at opbygge relationer og netværk med kollegerne gennem fx teambuilding-aktiviteter og sociale arrangementer. En følelse af samhørighed og fællesskab vil bidrage til at styrke medarbejderens tilknytning til virksomheden.
Gode strukturerede onboardingdialoger med fastlagte processer er afgørende for en vellykket introduktion af nye medarbejdere. Ved at skabe klarhed, styrke engagementet og sikre kontinuitet, kan virksomheden reducere risikoen for fejl og opnå en mere effektiv integration af nye medarbejdere og dermed styrke sin langsigtede succes.
TIP: Kickstart din nye medarbejders opstart med en overraskelse
Vil man tage sit ‘onboarding game’ til næste niveau og sikre en fantastisk start for sin nye kollega, kan man overveje at sende en lille velkomstgave (fx blomster, chokolade etc.) samt et personligt kort allerede inden medarbejderens første dag. Denne gestus sender et kraftigt signal om virksomhedens engagement i den nye medarbejders opstart, og vedkommende vil opleve en tidlig følelse af inklusion og motivation. Så hvorfor vente?
Digital onboarding med MUSsamtale.dk
Hvis du er nysgerrig på, hvordan MUSsamtale.dk kan støtte din virksomhed i at opnå effektiv onboarding, så kontakt os endelig for en uforpligtende demo.
Vores værktøj tilbyder skabeloner og et brugervenligt flow, som gør det nemt for både ledere og HR at administrere virksomhedens onboarding-dialoger. I en intuitiv editor kan virksomheder skræddersy spørgerammer til deres onboardingproces, så de passer til ønsket fremgangsmåde og kultur.
Vores fokus er at gøre onboarding og andre former for udviklingssamtaler til en positiv og effektiv oplevelse for både ledere og medarbejdere samt at give virksomheder en enkel løsning til at sikre smidige og ensartede processer på tværs af afdelinger og lokationer.
Så lad os sammen arbejde på at skabe succes fra dag ét!
Per Boetius Andersen
Per er medstifter af MUSsamtale.dk, og er uddannet kandidat i psykologi og erhvervsøkonomi fra Copenhagen Business School. Han har mere end 10 års erfaring med udvikling af digitale produkter/services, og kan således tilbyde rådgivning inden for både digitalisering, HR og forretningsudvikling.